Herman Bang blev student i 1875, det år, han mistede sin far, hvorefter han flyttede ind til sin bedstefar i Amaliegade i København. Efter bestået filosofikum tog han halvhjertet fat på et studium i jura og statskundskab, som efter excellencens hensigt skulle føre ham frem til en karriere i diplomatiet. Men reelt foretrak han at flanere omkring ude i byen for oldingens gavmildt udstrøede penge og æstetisere og kæle for sin barndomsdrøm om at blive skuespiller. Sin toårige tilknytning til den berømte gamle læges hjem skildrede han siden i stærkt iscenesat form i mindebogen Det graa Hus. - Sten Rasmussen "Her viser Bang det, han er suveræn til. Bang bruger talesproget til det yderste. Hans talesprog har en trampolin af betydning under sig. Herman Bang kan fortælle en historie med 18 replikker og sige alt... Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er, Bang kan. Det er både sproget, replikkerne, og tonefaldet. Mest af alt er det usagte, som siger en utrolig masse. Man kan og skal ikke komme det nærmere. Pointen er, at Bang kommer så nær ved kun at være 'lige ved'." - Sven Holm